Formål:

Familiestamtaler er en målrettet indsats, der kan styrke familiens trivsel og funktion. Forandringshus arbejder ud fra en systemisk strukturelle forståelse, hvor fokus er på relationerne og de mønstre, familien indgår i – frem for at placere problemet hos et individ.

Formålet er at skabe bedre samspil, kommunikation og struktur, så familien som helhed kan understøtte barnets eller den unges udvikling og trivsel.

Vores tilgang

  • Systemisk perspektiv : Vi ser familien som et netværk af relationer, hvor alle påvirker hinanden gensidigt
  • Strukturelle tænkning: Vi undersøger ved hjælp af genogram familiens mønstre, roller og grænser, og hvordan disse kan justeres for at skabe mere balance i familiens liv
  • Ressourcefokus: Vi bygger videre på de styrker og potentialer, familien allerede har
  • Neutral og anerkendende: Vi placerer ikke skyld, men arbejder med at finde nye handlemuligheder

Familiesamtaler kan bruges til at:

  • Styrke kommunikationen og mindske konfliktniveauet i hjemmet
  • Skabe tydeligere struktur og rammer for børn og unge
  • Understøtte forældresamarbejdet, både i hjem med to forældre og ved skilsmisse/samvær
  • Give børn og unge en stemme og inddrage dem aktivt i løsninger
  • Forebygge mistrivsel og brud i familie – eller skoleliv

Samarbejde og dokumentation

  • Familiesamtaler tilrettelægges altid ud fra kommunens handleplan/barnet/ungesplan og opstillede mål
  • Vi arbejder med løbende evaluering og progression, så indsatsen kan justeres efter behov
  • Der udarbejdes skriftlig dokumentation og status efter aftale
  • Vi samarbejder tæt med sagens sagsbehandlere og de øvrige fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Resultater

Familiesamtaler kan bidrage til:

  • Øget trivsel og stabilitet i familien
  • Styrket forældrerolle og forældresamarbejde
  • Bedre forudsætninger for barnets /den unges udvikling
  • Varige ændringer i familiens samspil og kommunikationsmønstre