Praktisk pædagogisk støtte er en indsats, der kan gives til familier, børn, unge eller voksne, som har behov for hjælp til at skabe struktur og udvikle færdigheder i hverdagen.

Formålet er at styrke trivsel, ansvarstagen og selvstændighed – samt at forebygge mistrivsel og sammenbrud i familien eller hos den enkelte.

Indsatsen kan bestå af:

  • Støtte til struktur i hverdagen (f.eks rutiner, planlægning og organisering)
  • Vejledning i forældrerollen, herunder samspil, grænsesætning og omsorg
  • Støtte til at skabe overblik over økonomi, bolig og praktiske forhold
  • Hjælpe til at etablere og fastholde skole, uddannelses eller arbejdsdeltagelse
  • Støtte til sociale relationer og netværk
  • Samarbejde med relevante aktører som skole, daginstitution, sundhedsvæsen m.m

Vores tilgang

  • Ressourceorienteret: Vi arbejder med udgangspunkt i familiens eller den enkeltes styrker og potentialer
  • Praktisk og konkret: Vi omsætter pædagogiske principper til hverdagensnære handlinger, der giver mening for familien
  • Målorienteret: Indsatsen tager afsæt i kommunens handleplan og evalueres løbende
  • Helhedsorienteret: Vi ser på både de praktiske, sociale og relationelle aspekter af hverdagen.

Vi sikrer tydelig dokumentation gennem statusrapporter og evalueringer. Samarbejde med sagsbehandlere øvrige fagpersoner prioriteres højt, så indsatsen understøtter de samlede mål for barnet, den unge eller familien.