"Når samspillet i en familie mangler kvalitet og bliver destruktivt for de enkelte medlemmers liv, skyldes det aldrig ondt vilje eller manglende vilje til at gøre det optimale. Det skyldes ofte manglende eller forkert viden om, hvordan vi skal omsætte kærlige følelser til kærlig adfærd".

- Jesper Juul -

I en familie hænger alle sammen – når et familiemedlem mistrives, påvirker det hele fælleskabet.

Familiesamtaler giver jer mulighed for at sætte fokus på relationerne mellem jer, og hvordan I kan finde nye veje sammen som familie.

Forandringshus arbejder ud fra en forståelse af, at problemet sjældent “bor” i en person, men opstår i de mønstre og samspil, vi som familie indgå i.

I samtalerne undersøger vi derfor:

  • Hvordan I påvirker hinanden i hverdagen?
  • Hvilke mønstre og roller der fylder i jeres familie?
  • Hvordan små ændringer i samspillet kan skabe nye muligheder for alle?

Målet er ikke at finde skyldige – men at opdage og ændre de mønstre, der spænder ben for trivsel, og i stedet for skabe mere forståelse, tryghed og samarbejde.

Hvad kan familiesamtaler hjælpe med?

  • At forbedre kommunikationen og gøre det lettere at tale sammen
  • At finde nye måder at håndtere konflikter på
  • At styrke relationerne og skabe mere samhørighed
  • At give børn og unge en stemme i familien
  • At udvikle strategier, så alle føler sig set, hørt og taget alvorligt.

Samtalerne foregår i et trygt og neutralt rum, hvor alle kan komme til ord.

Vi arbejder sammen om at skabe nye perspektiver og redskaber, der passer til jeres familie – med udgangspunkt i jeres ressourcer og jeres hverdag.

Du er altid velkommen til at kontakte mig i kontaktformularen, hvis du har nogle uddybende spørgsmål så vi kan mødes og afklare om det jeg kan tilbyde er noget for jeres familie.